ZONETERAPI:


Fødderne er som et kort over hele kroppen, der fortæller, hvor der er en ubalance/ balance. Det er bygget op efter den 5000 år gamle kinesiske terapiform, tilpasset nutiden.


Zoneterapi er tryk og massage på de forskellige organ-, muskel- og knoglerelaterede reflekszoner under fødderne. Dette sætter skub i kroppens egne energier. Samt der sker en øget blodgennemstrømning i det aktuelle område, dette giver ny energi og affaldsstoffer skaffes bort. Kroppen genskaber igennem zoneterapi balance.


Øget blodgennemstrømning

En teori er, at blodkapillærerne åbner sig i de vævsområder, hvis reflekszoner bliver behandlet med zoneterapi.

Et tryk på en reflekszone starter en impuls i områdets nervebaner, som derefter løber op omkring hjernen og ud til de vævsområder, der svarer til reflekszonen. Det fører til en åbning af blodkapillærerne, fordi spændingstilstande i vævsområdet afslappes.

Når vævsområdet afslappes, kan næringsstoffer og ilt frit flyde med blodet ind i området, og affaldsstoffer kan transporteres bort. Ifølge denne teori skyldes zoneterapiens virkning altså en øget blodgennemstrømning i de pågældende områder i kroppen.

Afslapning og smertelindring

En forklaring på zoneterapiens smertestillende virkning er, at der under behandlingen sker en øget produktion af to typer neurohormoner (endorfiner og enkefaliner), som har en afslappende og smertestillende effekt.

Derudover forestiller man sig at zoneterapibehandling virker afslappende og stabiliserende på det autonome nervesystem. Klienter befinder sig ofte i en dybt afslappet tilstand under behandlingen, og nogle falder endda i søvn.

Denne stressforløsende virkning har betydning i sygdomsbehandlingen, da stress regnes for en væsentlig sygdomsfremkaldende faktor.

Zoneterapiens virkning ifølge traditionel kinesisk medicin

Zoneterapi anvendes også i traditionelle medicinske systemer som Traditionel kinesisk medicin. Her forklares zoneterapiens virkning ved, at man med behandlingen genopretter ubalancer i strømmen af livsenergien "qi".

Sygdom, smerter, træthed og utilpashed opstår, hvis livsenergien qi er i ubalance eller forstyrres. Hvis der er forstyrrelser i energien i en del af kroppen, og en del af kroppen derfor ikke fungerer optimalt, bliver de tilsvarende reflekszoner ømme ved massage.  

Ved massage og tryk på reflekszoner kan man ifølge Traditionel kinesisk medicin få livsenergien qi til at strømme rundt i kroppen via et kompliceret net af energibaner, de såkaldte meridianer, og hen til de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt.